søndag den 8. september 2013

Paleo squashburger med serrano, æble-løgkompot og gedeost

Denne paleoburger er ikke den typen man sidder med i hænderne og guffer løs af. Til gengæld er den rigtig flot når den ligger på tallerkenen og dertil yderst velsmagende med gode kombinationer af fedt og vandet, sødt, syrligt og salt. Velbekomme! :)


Paleo squashburger med serrano, æble-løgkompot og gedeost (2 personer):

  • 2 store squash
  • 1 pakke serrano/parmaskinke
  • 1 løg
  • 1 æble
  • 2 tsk honning
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 modne tomater
  • gedeost (din favorit)
  • salt
Del squashene i to på tværs og skær dem i 3-4 skiver på langs. Læg dem på en bageplade med bagepapir og pensl med en smule olivenolie og drys med salt. Bag dem ca. 20 minutter ved 200 grader. Hak imens løget og svits det i lidt olie i en gryde. Skær æblet i tern og kom dem ved løget. Hæld en smule vand i bunden og lad det simre 10 minutters tid til en grov kompot. Tilsæt mere vand hvis det fordamper undervejs. Rør honning, citronsaft og et nip salt i. Skær tomaterne og gedeosten i skiver.
Ved servering anrettes burgeren således: 3-4 skiver squash lægges nederst, herefter kompot, tomatskiver, serrano og gedeost. Øverst lægges (evt.) endnu et lag squash.  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar